Warning: Parameter 1 to wp_default_styles() expected to be a reference, value given in /var/www/sammesol.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 600

Warning: Parameter 1 to wp_default_scripts() expected to be a reference, value given in /var/www/sammesol.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 600
Svøm med hvalhajer - Samme sol

Svøm med hvalhajer
Er det farligt at svømme med hvalhajer? Og hvad kræver det at svømme med en hvalhaj? Hvor kan du svømme med verdens største fisk? Vi giver dig svarene!

Udgivet 05/11/2015

 
 
 
 
 

Hvalhajer i Isla Mujeres, Mexico | af Neil DeMaster

Er det farligt at svømme med hvalhajer?

Hvalhajer bliver også kaldt de rolige kæmper og trods “haj”-betegnelsen er de fredelige overfor mennesker. De lever udelukkende af plankton og små fisk, som de filtrerer fra vandet med deres enorme munde, der måler omkring halvanden meter i bredden. Du svømmer ikke alene med dem men sammen med erfarne tour guides og en ekspeditionsleder, der kender hvalerne og har prøvet det mange gange før. Følger du ekspeditionslederens instrukser er det ganske forsvarligt.

Læs mere om hvalhajen

Hvem kan svømme med hvalhajer?

På flere hval tour hjemmesider kan du læse, at det er nemt at svømme efter hvaler, og der kan endda være børn ned til fem år med. Her kan det være en god idé også selv at vurdere hvad du synes giver mening. Husk på, at hvalhajerne jo reelt set ikke svømmer “med dig”, men du skal tage ud og lede efter dem i en båd. Det kan være en lang rejse i båd, uden garanti for at se hvalhajer, så det kræver en vis tålmodighed, og maven skal ikke være for sart i forhold til søsyge.

Hvalhajer ligger ikke stille i vandet
Du skal være beredt på at svømme efter dem. Som minimum bør du kunne svømme 50 meter. Det er ikke et must at være en god svømmer og dykker men helt klart en fordel. Hvis du er heldig og har nogle gode tour guides, kan de hjælpe dig med at få det meste ud af det også selvom du ikke er særlig god til at svømme. Hvis du ikke kan svømme kan du også se hvalen fra båden. Det er muligvis derfor at flere tour hjemmesider mener at det er for alle.

 

 

 
 


 

 
 
 
 
 
 
 
Når alt er sagt, så er det en kæmpe oplevelse at svømme med verdens største fisk og helt sikkert værd at prøve en gang i livet!

Under vandet med en hvalhaj på Isla Mujeres i Mexico | af Brian Lauer

 

Hvordan foregår det?

En hval tour foregår ved, at du sejler ud sammen med en tour gruppe på 8 til 15 mennesker. En kaptajn styrer båden i søgen efter hvalhajerne og en erfaren ekspeditionsleder hjælper folk i vandet i nærheden af hvalhajen. Folk skiftes til at svømme med hvalhajen; to mennesker i nogle minutter af gangen alt efter hvor hurtigt hvalen svømmer, så det er bedst at være i en lille gruppe. Det giver mere svømmetid. Du kommer dog til flere gange. Ekspeditionslederne gør meget ud af at fortælle, at der ikke er nogen garanti for at se hvaler, men det er ikke fordi det er så svært at finde dem. Der er dog forskel på hvor mange der er. Nogle gange er der kun en enkelt hval som flere tour både må deles om, og så er det lidt kedeligere i forhold til at finde en hel gruppe af hvalhajer.

Hvad koster det?

Prisen er forskellig alt efter hvor du svømmer og hvilken tour du har valgt. Der er nogle tours som udover at svømme med hvalhajer også tager dig ud at snorkle. En tour kan godt koste fra et par tusinde danske kroner.

Hvor og hvornår kan man svømme med hvalhajer?

Hvalhajer holder til i alle havene omkring det tropiske og subtropiske bælte. Deres færden er sæsonbetonet, så alt efter hvilken måned det er, findes der større samlinger af hvalhajer forskellige steder. Utila i Honduras er et af de steder, hvor der er hvalhajer året rundt og her får du også nogle af de billigste tour billetter.

Læs også “Top attraktioner i Mellemamerika”

I Mexico er der daglige tours mellem juni og september. I Australien ankommer valghajerne mellem maj og juni.

Læs også “Gode steder at rejse i juli”

I Donsol på Filipinerne kan du svømme med hvalhajer i vintermånederne fra november og indtil juni. Her er der flest i februar frem til marts.

Hvad skal du ellers tænke over?

Vær forberedt på at skulle betale for en våddragt. Det er muligt at leje en våddragt igennem touren, men det er ikke billigt. Det kan være en god idé at købe miljøvenlig solcreme forinden. Der er mange turister i vandet, og de efterlader alle sammen solcreme i vandet. Derfor er det vigtigt at den solcreme du har på kan nedbrydes nemt igen for at undgå forurening. Der er ofte mulighed for at købe solcreme igennem tour-udbyderen, men det er dyrt. Det er bedre selv at have solcreme med.